Undersøgelse

Undersøgelse

En undersøgelse tager først og fremmest afsæt i dine egne observationer af tandgener eller sygdomme i munden. Ved dit første besøg vil din status blive journaliseret og ved efterfølgende besøg holdes journalen opdateret med udviklingen i dels din tandsundhed, dels din almene sundhedstilstand og endvidere er dit medicinforbrug også meget relevant.

Vi kontrollerer kæbefunktionen og kigger slimhinderne igennem for anormalitet. Endvidere tjekker vi, om du har pocher i tandkødet (dybe tandkødslommer), som kan være indikation for udvikling af paradentose.
Generelt kigges tænderne grundigt igennem og der tages om nødvendigt røntgenbilleder. Et røntgenbillede er fx relevant hvis du har problemer, der kan knyttes til tandrødderne.

Til slut renser vi tænderne for evt. tandsten og pudser dem af, så du går herfra med den rene fornemmelse, som er kendetegnet for et besøg hos tandlægen.

Instruktion i tandbørstning og renhold

Vi giver meget gerne, gode råd til hvordan du børster dine tænder og i øvrigt holder tandkødet sundt. Hver person har sin egen teknik, men for at forebygge huller i tænderne, paradentose og andre problemer med tandkødet, kan teknikken godt tåle at blive justeret nu og da. Afhængigt af hvad en undersøgelse afdækker af udfordringer og den enkelte patients spise- og drikkevaner, så tilpasser vi rådene til dit behov. Ved ordentlig mundhygiejne kan du spare mange penge på tandlægebesøg.

Send os en besked hvis du vil bestille tid, har nogle spørgsmål eller anden henvendelse

**Nyhed fra 22. juni 2024**

Vi holder lørdagsåbent hos Tandlægerne Brøndby Strand