TANDLÆGESKRÆK

Hele 10% af danskerne lider af tandlægeskræk i så udtalt grad, at de undgår eller udsætter eftersyn og behandling.
Yderligere 30% har mildere former for tandlægeskræk, som gør besøget hos tandlægen til en både ubehagelig og nervepirrende oplevelse.

LIDER DU AF TANDLÆGESKRÆK?

Symptomerne på tandlægeskræk kan være hjertebanken, rystende hænder, synkebesvær og svedeture. Bare tanken om at sidde i tandlægestolen giver et voldsomt ubehag og en følelse af afmagt. Alene lugten i klinikken kan føre til fysiske reaktioner som kvalme og svimmelhed. Overvejelserne om det næste eftersyn skubbes til side og telefonopringningen udskydes gang på gang.

END OND CIRKEL

Angst for tandbehandling resulterer ofte i, at man kommer ind i en ond cirkel.
Er man bange, undgår man regelmæssige besøg og behandling, og det kan medføre dårlige tænder og smerter. Dertil kommer skamfuldheden, som mange føler – dels over angsten og dels over ens dårlige tænder. Nogle er så flove over deres udseende, at de helt undlader at smile i andres nærvær.

Har man ikke været til tandlæge i lang tid, bliver man yderligere bange for at få dårlige nyheder, fx at man har mange huller, og at det vil koste mange penge at få tænderne lavet. På denne måde bliver man fanget i en ond cirkel, der bliver værre og værre, hvis ikke den brydes.

 

SPECIALISEREDE I AT KURERE TANDLÆGESKRÆK

Tandlægerne Brøndby Strand blev etableret i 1973 og har i mange år fokuseret på omsorgsfuld behandling af patienter med tandlægeskræk. Hos os vil du altid møde forståelse og blide hænder.

Vi har hjulpet rigtig mange mennesker med tandlægeskræk ‒ nogle har ikke været til tandlæge i mere end 15 år. Uanset hvornår du sidst var til tandlæge, og om du er lidt eller meget bange, er du velkommen hos os.

Det hjælper altid at sætte ord på det, du er bange for. Oplys derfor allerede i telefonen, hvis du lider af tandlægeskræk. Vi tager det, du fortæller os alvorligt og laver aftaler på forhånd for den videre behandling. Typisk starter vi med lille ting.
Desuden kan det måske være en god ide for dig at høre musik eller evt. få noget beroligende medicin før behandlingsstart.
Det vigtigste er, at du føler dig tryg under hele behandlingen.

– Der er intet tidspres – Vi har al den tid der skal til
– Du bliver aldrig presset til noget
– Du bliver informeret om alt, vi fortager os
– både før og under behandlingen
– Du får ikke lavet noget, du ikke selv er interesseret i
– Vi forstår din angst
– Vi forstår hvor svært det kan være at komme de første gange
– Du vil kun møde forståelse for at du ”først er kommet nu”. Vi er bare glade for, at at hjælpe dig igennem denne svære proces.
– Vi vil gøre vores yderste, for at det bliver til en rar oplevelse at komme hos os
– Husk de fleste med tandlægeskræk oftest tror, at der er større problemer med tænderne, end der i virkeligheden er

SMERTEFRI BEHANDLING

Hvis du lider af tandlægeskræk, gør vi alt, hvad vi kan, for at du skal føle dig så godt tilpas som muligt. Vi har som mål at minimere smerten så meget som muligt. Der er mange ting, vi som tandlæge kan gøre for at du skal undgå smerter. Der findes dog typer af smerter, som vi ikke er 100 procent herre over, idet nerver og følsomhed er meget forskellige fra person til person. Så selv om vi bestræber os på at gør alt det rigtige,for at undgå, at det skal gøre ondt på dig, kan det ikke fuldstændigt udelukkes, at der kan opstå nogle smerter i forbindelse med et tandlægebesøg. Vi mener,det er vigtigt at være ærlige,for at kunne etablere den tillid, som er så afgørende i behandling af tandlægeskræk.

Vi forstår vigtigheden af smertefri bedøvelse der virker. Vi bruger derfor det mest komfortable behandlingsudstyr, der findes.
Bedøvelsen foregår via en bedøvelsespen. Man kan stort set ikke mærke at bedøvelsen lægges, fordi nålen er så tynd og bedøvelsesvæsken doseres jævnt. Din kæbe bliver ikke nødvendigvis bedøvet, da bedøvelsen lægges lokalt omkring tanden. Man kan derfor spise og tale som normalt efter endt behandling.

Send os en besked hvis du vil bestille tid, har nogle spørgsmål eller anden henvendelse

**Nyhed fra 22. juni 2024**

Vi holder lørdagsåbent hos Tandlægerne Brøndby Strand